Jeg spiller idag på Hohner Professional model SG Lion, igennem en Korg Pandora digital guitareffektprocessor. Pandoraen er ikke større end en skjortelomme, og alligevel lyder dens forvrængning godt (selv i hovedtelefoner). Det betyder, at jeg kan øve uden brug af forstærker, og uden at larme overfor andre.

Samtidig har jeg et midi lydmodul, med indbygget sequencer, i form af en Roland PMA-5. Den kan mixes ind i Pandoraen og dermed kan jeg øve med backing band, og alligevel gøre det i hovedtelefoner. Signalet kan selvfølgelig også sendes i PC-højttalere eller stereoanlæg, hvis andre skal høre med.

Det faktum, at mit 'pedalsæt' og min midispiller begge er i lommeformat, inspirerede mig til at bygge en Rockjakke: En læderjakke med indbygget batteridrevet forstærker og højttalere. Lidt skørt, men det er sjovt at gå rundt og spille heavy for fuld skrue og være ledningsfri samtidig.

Ud over guitarhelte, kan jeg lide musik med swing, funk eller på anden måde energi og humør.

Eksempler på navne jeg lytter til: Joe Satriani, Gary Moore, Extreme, Van Halen, Mothers Finest, The Sweet, Commitments, Blues Brothers, James Brown, De Fem, Poul Haldberg, King Diamond, Led Zeppelin, Johnny Winther.

Links:

Roland DK side om PMA-5: Lommestørrelse sequencer- og lydmodul Korg Pandora: Lommestørrelse guitar effekt processor